0
0,00 DKK
Søg her...
 
☎️ 50 44 68 00Man-Fre 08.00-14.00 mail@boxdelux.dk
  • Dag-til-dag leveringBestil inden kl. 11
  • Kæmpe sortimentAlle varer er lagervarer
  • Fri fragtv. køb over 499,- / Fra 39,-
  • Opbevaring med stilVi er specialister
  • 14 dages fuld returretDin sikkerhed er vigtig

Opbevaringskasser og Kurve til Badeværelset

Opbevaringskasser og kurve til badeværelset gør rummet rart og ryddeligt. Tilføj en varm og behagelige spastemning med kurve og opbevaringskasser i skønne naturmaterialer. Det giver en flot kontrast til klinker og armaturer i metal og tilføjer et personligt touch. Du finder også kasser og kurve, der kan bruges til opdeling af skuffer og opbevaring af alle småtingene.
Se vores store og flotte udvalg af opbevaringskasser og kurve til badeværelset. Husk at vi har dag-til-dag levering ved bestilling før 11!

Opbevaringsløsninger til badeværelset

For det meste holder vi af at tænke ud af boksen, men på badeværelset kan det være smart at tænke opbevaringsløsningerne ind i boksen.

Opbevaringskasser og kurve til småting
For meget uro og rod giver hurtigt indtrykket af et lille, dunkelt  og uoverskueligt rum. Badeværelser er i forvejen tit et af boligens mindre rum, og har ikke nødvendigvis så meget naturligt lys. Desuden bliver der opbevaret rigtigt mange småting og dimser herude; alt fra hårelastikker, neglelak og barbergrej til badedyr til ungerne. Praktiske kasser med opdeling modvirker rodet - så har alt sin plads. Kasserne er også nemme at gemme væk i skuffer og skabe.
Med et mere overskuelig badeværelse, slipper du for at stå og rode rundt efter hårnåle og kontaktlinser i en skuffe, hvor alting vælter rundt, lige når du har allertravlest.
Vores små akrylskuffedarier og kasser fra Modena og Interdesign giver dig umiddelbart overblik  - eller vælg en rumopdelt kasse med låg fra Box of Sweden. 

Kurvesæt
Kurvesæt med små og store kurve kan sluge meget rod. På et mindre badeværelse skal opbevaringer også bidrage til et flot og harmonisk udtryk. Her kan kurvesæt i samme farve, materiale og udformning give et ensartet og flot udtryk, samtidig med at du får masser af opbevaringsplads. 

Væghængte kurve
Det er tit nødvendigt at inddrage væggene som opbevaringsplads på badeværelset. Har du ikke mod på - eller plads til - at sætte en hel hylde op, kan en væghængt kurv være en god løsning. Den kan også placeres på eksisterende knagerækker og skjule mange ting, samtidig med at den pynter. 

Vasketøjskurv
Vasketøjskurven er tit placeret i badeværelset. Det er praktisk, for der skifter vi alligevel tit tøj og der er vaskemaskinen også gerne placeret. Har du kun et lille badeværelse, kan en mindre vasketøjskurv være hensigtsmæssigt. Vælg gerne en fletkurv i naturmaterialer eller med åbninger for ventilation, så vasketøjet ikke ligger og bliver surt. 

Skab din egen stil på badeværelset

Badeværelset er desværre et af de allerdyreste rum at renovere - hvis du skal til have nye fliser, toilet, armaturer m.m. 
Heldigvis kan du nemt friske dit badeværelse op for færre penge med nyt tilbehør. Udskift slidte håndklæder med nye og friske i en flot farve, kassér gamle og skrammede kurve og opbevaringskasser. Dekorer med hyggelige små stilleben med flotte duftlys, delikate sæber og en grøn plante i en lækker krukke eller kurv. Der skal ikke så meget til, før det hele føles som nyt igen.

Understreg et råt og industrielt look med trådkurve i metal, vælg en praktisk og minimalistisk tilgang med enkle plastkurve, vaskbare stofposer og klare akrylkasser, eller gå efter et varmt og rustikt look med naturmaterialer som træ, raffia, jute og fletkurve i bambus og søgræs.